INA – MOR TIL TO DRENGE
Den bedste investering i mine børns fremtid…
Jeg har siden, mine børn gik i hhv. 5. og 7. kl. brugt Morten til matematik hjælp.
Begge mine drenge har altid haft svært ved matematik og jeg har aldrig mødt forståelse og hjælp fra skolen, og jeg havde svært ved at hjælpe dem på den rigtige måde med matematik lektier. Morten har været den største hjælp jeg kunne have ønsket mig, og han har været skyld i, at begge mine drenge er kommet igennem folkeskolens 9./10. klasses eksamener og bestået.
Morten underviser så børnene forstår det og giver ikke op før han har fundet, den metode der passer barnet.
I vores forløb hos Morten fandt vi også ud af, at en af mine dreng var talblind. Ikke noget som overhovedet har været på tale i skolen. Morten testede ham, da han fornemmede han havde mere end bare almindeligt svært ved matematikken. Selv om man ikke snakker om det, så er der faktisk en del børn der er talblinde og de børn skal have special hjælp, som Morten er mere end god til.
Morten har også hjulpet os, efter min ældste søn er startet på uddannelse, også dette har været en hjælp vi ikke kunne have været foruden.
Jeg har kun positive ord at sige om Morten. Vores børn har altid været utrolig glade for at komme hos Morten, de har altid følt sig set og hørt på en god og positiv måde.
Morten er ikke bare en god lærer han er et rigtig godt menneske som brænder for at hjælpe vores børn.
Stort tak til Morten herfra 🙂
Vibeke Stensgaard – inklusionspædagog i Horsens kommune
Jeg kender Morten som en dygtig lærer, leder og konsulent. Morten møder alle mennesker ligeværdigt og formår at få det bedste frem i mennesker. En af Mortens forcer er at støtte andre i udvikling og forandring – med udgangspunkt i det der virker. Morten er lyttende, reflekterende og nytænkende i sin tilgang – han formår dermed at igangsætte processer, som bringer den enkelte videre med fornyet klarhed, styrke og mod på nye udfordringer. En anden af Mortens helt særlige forcer er, at skabe fælles fodslag og rammer for teams der arbejder med pædagogiske udfordringer i hverdagen. Det gør Morten på en måde der giver følgeskab og samhørighed, men samtidig skaber tydelighed og klare fælles mål.
Jeg vil samtidig nævne, at Morten har en hel særlig interesse for matematikfaget – ikke mindst det at lære fra sig på en kreativ, sjov, konkret og meget individuel måde, hvor han formår, at skabe undervisning og læring med afsæt i barnets muligheder og ressourcer.
– Jeg medgiver Morten min allerbedste anbefalinger hvad enten han benyttes som konsulent eller underviser.
Jennie Mathiasen, OBU- og FVU-underviser, AOF Midt
…Morten møder kursisterne med respekt, åbenhed og nysgerrighed og tager i undervisningen og den personlige kontakt højde for deres erfaringer, personlighed, formåen og målsætning.
Morten vinder med sin tålmodighed, sin humor og sin vedkommende og direkte væremåde hurtigt kursisterne og kollegernes tillid og respekt, både i forhold til hans personlige og faglige kompetencer.
Mortens faglige, didaktiske og pædagogiske kvalifikationer indenfor matematik, giver ham mulighed for at lytte, formulere, formidle og gøre komplekse problemstillinger forståelige for kursister, som har behov for metoder til at løse konkrete, matematiske problemstillinger fra deres dagligdag.
Morten har den faglige indsigt, viden og begejstring, som gør at han kan videreformidle og omforme den teoretiske tilgang til praktisk anvendelse indenfor kursisternes hverdag, hvilket jo er intentionen med FVU-matematik undervisningen.
Ulrik Nørgaard Jensen – Områdeleder i Struer kommune
Jeg kender Morten som en dygtig og kompetent leder (og menneske) med særligt blik for at skabe klarhed, god kommunikation og udvikle organisatoriske fordele m.h.p. forbedring af pædagogisk praksis og samarbejde. Morten har overblik og får ”øje” på nye muligheder, som han formår at implementere med positivt følgeskab af medarbejdere, ledelse m.fl. Mortens blik for at skabe forandringer, med balance mellem økonomi, udvikling og forandringer er helt sikkert givende for mange institutioner og skoler. Morten er ansvarsbevidst og leverer gode resultater, hvorfor jeg medgiver Morten mine bedste anbefalinger.